Vi bruger stavemåden Ving Tsun, da vi er en del af DVTF – The Danish Ving Tsun Federation, og her har man valgt Ving Tsun, bl.a. fordi det var den stavemåde, Sifu Wong Shun Leung foretrak.
Ving Tsun er et særdeles effektivt kampsystem, som bygger på koncepter, fremfor teknikker. Målet er at forsvare sig selv, ved at nedkæmpe modstanderen, hurtigst muligt, og ved mindst mulig fysisk kraft.
Der er meget mere i Ving Tsun systemet, end kun kamp elementet. Ving Tsun er en videnskab, og det er fascinerende hvor stor en forskel, de små forskelle kan gøre. Man bliver aldrig færdig med Ving Tsun, der vil altid være plads til forbedring og ting som kan fintænkes lidt mere.
Ving Tsuns former
De første 2 former, Siu Nim Tau og Cham Kiu, ugør ca. 90% af alt den viden, man har brug for, for at blive en god Ving Tsun udøver, de sidste 10% er mere ekstreme situationer og det tager formen Biu Ji sig af. Muk Yan Jong formen er limen, der binder det hele sammen.
Siu Nim Tau, som betyder “The young idea” – Den unge ide, det er herfra at alt Ving Tsun gror. Det er den aller vigtigste form, alle basis bevægelser og koncepter ligger heri, alt foregår frontalt. Siu Nim Tau kan sammenlignes med lære alfabetet, når man skal lære at læse.
Den næste form hedder Cham Kiu, som betyder “Bridge seeking” – Søgen efter broen, broen skal forståes som en kontakt mellem a og b, vi ønsker at skabe en kontakt med vores modstander og bevare den. Cham Kiu er 3 dimensionel og tilføre vinkler, bevægelser og timing til basis koncepterne fra Siu Nim Tau. Cham Kiu lærer os også, at reagere hensigtsmæssigt, på modstanderens angreb. Hvis Siu Nim Tau er alfabetet, er Cham Kiu, at lære at danne ord og sætte dem i sætninger.
I Biu Ji formen lærer vi at reagere så hensigtsmæssigt, som muligt, når tingene går helt galt. Der er tale om situationer, som vi ikke kan vinde, men hvor det handler om at redde os selv, for at kunne komme væk, så uskadt, som muligt.
Nogle tror at Biu Ji er en særlig farlig form, det er ikke tilfældet . Formen tager os ud af “Ving Tsun boksen” (hvis man kan tale om en sådan), og får os til at tænke “Hvad nu hvis…”. Den påpeger faktisk nogle svagheder i Ving Tsun og derfor har den også været holdt hemmelig af nogle instruktører op i gennem tiden.
Biu Ji betyder “Pointing fingers” – pegende fingre.
Muk Yan Jong, Wooden Dummy formen, handler om at gøre os bekendt med vores egne fejl, hvordan vi retter dem, samt at få hele systemet til at hænge sammen. Der er tale om de mindre fejl, som vi rent faktisk kan redde igen, og ikke så “katastrofale” situationer, som Biu Ji handler om.
Chi Sau
Chi sau er ligesom vores laboratorie, det er her vi prøver vores Ving Tsun af, uden at være i egentlig kamp. Chi Sau lærer vores krop at reagere instinktivt på fx. pres, skub, træk, indersidekontakt osv.
Hvis vi skal blive i sammenligningen med at lære at tale, kan man sige at chi sau forbedrer vores evne til kommunikere og vores forståelse af en samtale.
Det hele i sammenhæng
Der findes andre redskaber, som vi bruger i forskelligt øjemed, i vores træning, men ovenstående, og især, Siu Nim Tau, Cham Kiu og Chi Sau danner grundlaget for, at udvikle god Ving Tsun.
Det skal ikke forstås, som en fastlåst rækkefølge. At lære Ving Tsun er en flydende proces, der ligger rigtig meget information i formerne, og forståelsen udvikles og afprøves hele tiden. Formerne giver os alle redskaber og koncepter, men det betyder ikke at vi skal bruge dem alle sammen på en gang, eller at de nødvendigvis skal bruges i en bestemt rækkefølge. Ving Tsun systemet lærer os kun at bruge det nødvendige, hurtigst muligt og med mest mulig kraft.
Vores træning er bygget sådan op, at eleverne bør stille spørgsmål ved det de lærer, ikke sådan forstået at eleven skal modarbejde instruktørerne, men eleven bør forstå det de lærer og få det til at hænge sammen med tidligere indlærte koncepter.
“Be a master of Wing Tsun, not it’s slave” – Wong Shun Leung
Kilde: David Peterson, Enzo Verratti, DVTFederation.com & Martial Arts Legends magazine (USA)